Pia Adelsten, ligestillings-ordfører i DF udtaler;
Jeg har ikke kendskab til et eneste dansk hjem hvor manden bestemmer!
Hvorfor hun mener at kvindernes internationale kampdag bør afskaffes.
- Kvinderne har vundet i hjemmet, og det er der, det hele begynder, siger DF’s ligestillingsordfører Pia Adelsteen. Nu foreslår hun kvindernes kampdag afskaffet..
Dansk Folkeparti foreslår nu at afskaffe kvindernes internationale kampdag, som ellers løber af stablen tirsdag.
I stedet foreslår Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Pia Adelsteen, en kampdag for kvinder og mænds lige muligheder.
Bestemmer det hele derhjemme
- Jeg har ikke kendskab til et eneste dansk hjem, hvor det er manden, der bestemmer, siger Pia Adelsteen.
- Kvinden bestemmer farven på væggen, møblernes udseende, om mandens sportspokal skal have lov at stå fremme og, om de enorme 70′er-højttalere skal erstattes af et mindre og smartere musikanlæg. Og er det ikke i hjemmet, det hele begynder ?
Tildækkede kvinder
Ifølge Pia Adelsteen er det altoverskyggende ligestillingsproblem de tildækkede kvinder fra muslimske lande.
- De skal have samme rettigheder, som vi vestlige kvinder har. Og lad os så bare være ærlige: Kvinder i den vestlige verden er jo blevet det stærke køn, siger Pia Adelsteen.
Slut med at indstille to
Dansk Folkeparti vil derfor fremsætte et beslutningsforslag om, at kommuner, regioner og stat ikke mere skal indstille én mand og én kvinde til råd, udvalg og andre offentlige poster.
Der skal indstilles den person, som er bedst kvalificeret.
Minister: 100 år er nok
Senest har ligestillingsminister Lykke Friis bebudet, at efter 100 år med fejringen af kvindernes internationale kampdag – der blev opfundet i Danmark – må det være nok.
Ifølge Lykke Friis skal det fremover handle mere om lige muligheder for alle uanset køn, seksualitet, social baggrund, alder og etnicitet.