Det er langt sværere for mænd end for kvinder at fortælle omverdenen om en kræftsygdom.

Det oplever formand for Prostatacancer Patientforeningen, Poul Erik Pyndt.

»Generelt er mænd endnu dårligere end kvinder til at åbne sig om sygdom. Det gør det ikke lettere, når det er en sygdom i underlivet. Det er meget tabubelagt.«

Han oplever, at det i takt med kendskabet til foreningen er blevet lettere for mænd at tale med mænd, som har oplevet det samme.

»Men én ting er, når mændene er blandt ligestillede. Noget andet er venner og familier. Mit indtryk er helt klart, at mange mænd går og ruger med det alt for længe. Mange mænd vil have glæde af at åbne sig og få støtte af vennekredsen.«

Bange for jobbet
Han oplever, at mange mænd især er bange for at fortælle det på jobbet, for de tror, at det går ud over deres karriere.

»De føler, at de bliver dødsdømt,« siger han.

Når det handler om prostatakræft, føler mange mænd, at noget mandighed forsvinder, fordi sygdommen påvirker seksuallivet.

»Det er ikke noget, mænd ynder at tale om. Desuagtet mener jeg stadig, at der er rigtigt meget at tale om. Det undrer mig nogle gange, at det stadig er konen, der ringer og spørger, om hendes mand kan få en uforpligtende snak med en af os, der har været igennem sygdommen. Det fortæller mig, at der stadig eksisterer et tabu, men også at mændene ikke er gode til at tage initiativet selv.«